Er du en curling forælder?
Hvad vil det sige, at være curling-forældre, og hvorfor det ikke skal være dig?
Jeg har igennem mange år haft utallige unge mennesker i én-til-én coaching, og jeg har igennem mange år rejst landet rundt med mit udviklingsforløb for unge teenagere, så jeg har mødt min store andel af unge mennesker.
Derfor har jeg også en del viden om, hvad unge mennesker tænker, og fra tid til anden også siger højt.
Og det som mange unge siger højt, når jeg taler med dem er, at deres forældre er curling-forældre.
Ja, de bruger præcis dette ord selv, og siger det med et glimt i øjet. Det er nemt at være mig, fordi mine forældre gør alting for mig, bliver der ofte sagt.
Efter glimtet i øjet, så kommer der ofte en anden og mere alvorlig mine på, for derefter siger de så også, at det jo må være fordi de ikke tror, at jeg kan klare mig selv på egen hånd.
Tankevækkende!
Curling forældre sørger for, at deres unge ikke kommer til skade, kommer ud for svære udfordringer alene, oplever problemer osv osv.
De fejer så at sige vejen foran dem.
Og ja – vi skal da passe på vore børn og unge, og sikre at de har det godt. Ingen tvivl om det.
Jeg er helt sikker på, at alle forældre gør alt, hvad de gør i en god mening.
Alle forældre vil deres børn det bedste. Absolut. Selvfølgelig.
Men er det nu også det bedste, at hjælpe vores børn og unge så meget?
Vi skal naturligvis passe på vores børn og hjælpe dem, når de ikke selv kan klare udfordringerne i livet, men unge kan langt mere, end vi går og tror, men hjernen hos en teenager, er bare en rigtig doven rad i de unge teenageår.
Kan de slippe af sted med ikke at gøre noget, så er beslutningen for den unge ikke så svær.
Så lad os kigge på, hvad der er for meget.
Det er ikke smart at skrive din teenagers stil, fordi han eller hun liige er for træt i dag, og den skal afleveres i morgen. Nej heller ikke afslutning, indholdsfortegnelsen eller indledningen. Slet ikke.
Vi lærer alle sammen af den feed-back vi får af verden. Virkeligheden er altid den bedste læremester.
Hvis feed-backen på at sidde og spille til langt ud på natten, gå i byen og derfor sove hele søndagen væk, mens mor eller far skriver stilen færdig, for at få en god karakter, så er det skidt.
Så kan din søn eller datter ikke lære lektien, at det ikke er smart at gå i byen og sove søndagen væk, når stilen skal være færdig dagen efter.
Du lærer altså din teenager at komme sovende igennem livet, og det er vel ikke meningen vel?
Eller når du ringer til chefen på fritidsjobbet, for at brokke dig over løn eller arbejdsvilkår. Lad din teenager tage den samtale selv.
Eller når du ringer til træneren på fodboldholdet, og brokker dig over, at din søn er sat af holdet.
Lad ham gøre sig fortjent til at blive på holdet.
Eller når du kører din søn eller datter ustandselig rundt som en anden Uber taxi, fordi det ikke er behageligt på cykel, offentlig transport eller gåben.
Eller du blander dig i konflikter med kammerater, som alle teenagere i øvrigt har fra tid til anden, og truer med at kontakte kammeraternes forældre. Lad din teenager selv klare ærterne.
Der er konflikter i livet mange år frem, så hvorfor ikke lære at håndtere dem nu.
Det du lære din teenager når du fjerner forhindringer konstant er, at tvivle på sig selv.
”Altså hvis mor og far hele tiden sørger for mig, så må det jo være fordi, jeg ikke selv kan.”
Måske ikke en bevidst tanke, men tro mig, jeg ved, at rigtigt mange teenagere i dén grad tvivler på deres egne evner.
Fordi deres forældre har sørget for dem. Igen og igen.
Så helt grundlæggende skal vi som forældre til teenagere sørge for vores teenageres tryghed og sikkerhed, men lade dem høste deres egne erfaringer, rydde vejen selv og opnå de færdigheder, som de skal bruge den dag de flytter hjemmefra, og skal stå på egne ben.
Mange hilsener
John
