Laver du helikopteren tror du?

At være forælder til en ung teenager i dag, er bestemt ikke altid for sarte sjæle.

Det kan godt engang imellem være lidt udfordrende og ofte kan det give både ondt i maven og søvnløse nætter, at tænker over hvad de unge mennesker dog går og laver, når vi ikke altid er i nærheden, og hvad skal der dog blive af dem, når de engang flytter hjemmefra og stå på egne ben.

Spørgsmålene kan hobe sig op i en endeløs række, og svarene ligger ikke altid lige til højrebenet.

Hvor er de henne? Hvad laver de? Hvorfor laver de lige præcis det de nu laver? Hvem er de sammen med? Hvornår ser jeg dem? Er de på afveje og skal jeg være bekymret? Får de nu noget ordentligt at spise? Får de nu en ordentlig uddannelse? Får de et job som de er glade for? Hvad tænker andre mennesker om min søn eller datter, og hvad tænker de om mig som forælder?

Får min teenager et liv, som han eller hun er lykkelig for, og hvad kan og skal jeg gøre for at det lykkes.

Ofte bliver løsningen hos mange forældre, et forsøg på at tage kontrollen over deres teenagers liv, og forsøge at styre så meget som overhovedet muligt i den unges liv.

Er det så en god løsning?

Der findes faktisk et ord eller en betegnelse for denne løsning, som rigtig mange forældre til teenagere tyr til, nemlig micro management.

Eller mere populært sagt, Helikopter-forældre.

Der er ingen tvivl om, at enhver forælder som måtte udøve denne form for disciplin, gør det i ren og skær kærlighed til deres søn eller datter, men nogle gange kan deres kærlighed og omsorg eller frygten for at noget kan gå galt, i virkeligheden have den stik modsatte effekt.

En gang imellem kan vi simpelthen skyde os selv i foden.

Her er nogle gode grunde til ikke at lave helikopteren.

Først og fremmest så vil det med garanti gøre din teenager rigtig vred.

Alle teenagere vil gerne undgå regler og rammer, og bare kunne gøre hvad der falder dem ind og hvad de har lyst til, og de forældre som giver deres teenagere denne form for frihed ender med at få teenagere som kan være i tvivl om, hvorvidt deres forældre interesserer sig for dem og elsker dem.

Jeg er sikke på, at du allerede har sat forskellige regler op overfor din teenager, og sikkert også for mange ifølge din søn eller datter, men det er jo din opgave som forælder at gøre dette, men at gå helt ned og forsøge at styre og kontrollere de mindste ting, vil kun give bagslag og ende i en kæmpe konflikt, som ingen af jer kan være tjent med.

For det andet, så er det vigtigt at din teenager kan lære af sine egne fejl, og for at kunne gøre dette, skal der jo være rum for at kunne begå fejl.

Teenagere har brug for at træde ud hvor isen kan være lidt tynd, og lære at kunne klare sig selv på egen hånd, og hvis du hele tiden overvåger og fjerner muligheden for denne vigtige læring, vil din søn eller datter stå som voksen, og ikke vide hvad han eller hun skal gøre i forskellige situationer.

Så kommer du til at skulle vaske hans tøj og made ham resten af livet.

Som helikopter far eller mor vil du sinke din teenagers udvikling hen imod at blive en uafhængig og ansvarlig voksen, og det er vel ikke det du ønsker som forælder.

At være helikopter far eller mor vil tage en masse tid væk fra din egen hverdag, de gøremål du har på daglig basis og de interesser du selv måtte have.

Der bliver simpelthen ingen tid tilbage for dig til selv at slappe af og lade dine egne batterier op.

Er det en pris du er villig til at betale, eller måske allerede betaler?

Det er kongevejen til stress og et eventuelt nedbrud for dig selv, hvor du så kommer til at betale den ultimative pris for din trang til at kontrollere, nemlig at du lægger dig i sengen, træt og udmattet, og hverken har kontrol over dig selv eller din teenager.

Sidst men ikke mindst, så vil en helikopter tilgang til måden at opdrage din teenager på, kun skubbe din teenager længere væk.

Jeg ved ikke hvor mange forældre jeg har talt med, som fortæller mig at deres søn eller datter trækker sig mere og mere væk fra dem, og som teenager er det en helt naturlig ting at trække sig fra sine forældre, for det er jo den måde hvorpå de udvikler deres egen identitet og uafhængighed, men der er jo ingen grund til at gøre den trang for din teenager til at trække sig, hverken større eller hurtigere, og det vil du gøre hvis ikke du giver dem lidt rum og slipper kontrollen.

Så mit budskab her er, alt med måde.

Det er en fin balance imellem at sætte rammer og regler op for din søn eller datter, som du bestemt skal gøre og efter min mening er din pligt, og når du så har gjort det, så er det vigtigt at du giver dem muligheden for at bestemme og styre selv indenfor de rammer, med risiko for at de fra tid til anden vil begå en fejl eller dumme sig, uden at du behøver at blive inddraget og skal kontrollere hver en beslutning og hver en handling.

Håber at det kunne inspirere og give lidt stof til eftertanke.

Mange hilsener
John