Sådan hjælper du din teenager med at kontrollere humørsvingninger
For teenagere er det en helt ny verden de møder, når de begynder at opleve den bølge af følelser, som skyller ind over dem, på grund af ændrede hormoner i teenageårene. At håndtere disse humørsvingninger kan være temmelig overvældende, og nogle teenagere håndterer det bedre end andre.
Som forælder er udfordringen at vide, hvordan du kan hjælpe din teenager med at kontrollere deres følelser og lære dem, at arbejde sig gennem denne rutsjebane af humørsvingninger på en sund måde.
Alle kan nikke genkendende til humørsvingninger
Heldigvis kan voksne forholde sig til disse op- og nedture. Vi har alle været der og kæmpet os igennem den ene humørsvingning efter den anden. Det stoppede heller ikke, da vi var teenagere.
Selv voksne tager skridt til at forhindre følelsesmæssige udfald forårsaget af hormoner. Derfor findes der eksempelvis også medicin til PMS. Kvinder oplever humørsvingninger igennem det meste af deres liv, og for teenagepiger er det først lige begyndt.
Drenge er heller ikke immune. Deres krop ændrer sig også i teenageårene, og hormonerne vil også påvirke deres humør. Der findes endda et hormon, der beroliger voksne, men får teenagere til at føle sig stresset, og det er ikke kønsspecifikt.
Humørsvingninger er en naturlig del af det at vokse op, og her er et par tips, du kan benytte til at hjælpe din teenager med at komme godt igennem dem.
Find ud af hvad det er der sker
Lad være med at have så travlt, at du ikke ser, hvad det er der sker i det rigtige lys, og derfor måske tænker, at den adfærd som jeg ser hos min teenager, kræver en mere direkte og autoritær opdragelse.
Vær klar over, at det ikke kun er din søn eller datter, der opfører sig anderledes, det er normalt for alle teenagere, men det er ikke helt nemt at håndtere dårlige eller triste følelser, når du ikke kan finde ud af, hvad der er galt. Dette er en ny oplevelse for de unge teenagere, og de har ikke lært endnu, at genkende eller håndtere disse følelser.
Tal med din teenager om, hvad det er der sker
Motiver og hjælp din teenager til at identificere disse nye følelser. Hjælp din teenager med at genkende signaler og tegn på hans eller hendes dårlige humør, så din teenager ved hvad det er der sker.
Giv klart udtryk for, at hvis din teenager ikke ved hvorfor han eller hun er vred eller trist, så er det også helt ok, og sig at følelsen alligevel vil gå i sig selv. Lad din teenager vide, at han eller hun ikke er alene, og at det sker for de fleste mennesker.
Lær din teenager, at håndtere udfordringer
Alle har brug for at lære, at håndtere sine følelser. Gennem årene lærer vi, hvad der udløser vores vrede eller sorg og opdager efterhånden måder, at kontrollere det på, så vi kan fungere i hverdagen. Teenagere ved ikke, hvordan man gør det endnu, det er noget som de har brug for at lære.
Når situationen er afdæmpet og rolig, så kan du med fordel, sammen med din teenager, rollespille gennem et par tænkte scenarier. Vis dem, hvordan man tæller tilbage fra 10, indtil de slapper helt af, eller fortæl din teenager om de positive effekter, en gåtur kan have eller det at lytte til god musik.
Vær selv en god rollemodel, når det handler om dit eget dårlige humør, og vis din teenager, at ved at bruge disse basale tricks, kan du ændre dit eget dårlige humør. Det er ikke kun godt for dit eget helbred, men er et fantastisk eksempel for din teenager at opleve.
Støt op om en sund livsstil i hjemmet
De mest grundlæggende elementer i et sundt liv, kan gøre rigtig meget for at forbedre alles humør. Du kan skabe en lykkeligere familie ved at støtte op om sunde vaner i dit hjem.
- Sørg for, at alle får tilstrækkelig med søvn
- Sørg for at skabe sunde spisevaner
- Vær en god rollemodel og vælg en passende adfærd
Find sunde måder at fjerne fokus på
Motiver din teenager til at forebygge eventuelle negative følelser gennem kreative aktiviteter, eller ting som interesserer dem. Distraktioner er rigtig gode måder, til at fjerne din søn eller datters tanker, væk fra sin tristhed og negativitet.
Hobbyer er en helt perfekt måde, at holde din teenagers humør på et godt og stabilt niveau. Det vil lære din teenager at håndtere livet og skabe en større modstandskraft og ikke mindst, at kanalisere den negative energi hen imod noget positivt. Alt kan blive en hobby, og det kan samtidigt også være noget, som de nyder at gøre.
Tillad din teenager, at lade følelserne forsvinde naturligt
Der er tidspunkter i livet, hvor vi alle har brug for lidt plads, og din teenagers humørsvingninger er det helt perfekte eksempel. Hvis din søn eller datter har brug for et godt udbrud, eller på anden vis arbejde sine følelser ud af kroppen, så giv rum og plads til det. Gør det nemt for din teenager og lad din teenager vide, at du er der hvis han eller hun har brug for en god snak.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!