Er din teenager klar til fremtiden?

Vi lever i dag i et samfund, hvor mange voksne halser af sted med 180 km i timen, og ofte alligevel ikke formår at nå alle de ting som vi sætter os for.

Vi skal være noget, vi skal blive til noget og vi skal være en succes på alle parametre.

Det er nogle urimelige høje krav at sætte overfor os selv, og det er sjældent at det lykkes 100 % for nogen af os.

Ikke desto mindre, så er det det vi stiler efter, og gud forbyde os, hvis det ikke lykkes. Så kan vi for alvor banke os selv oven i hovedet, og tænke at livet er svært.

Vi sætter vanvittige høje krav til os selv hele tiden, og samfundet omkring os, er med til at puste til ilden, og fortæller os gennem alverdens medier, at det går rigtig godt, og det skal bare gå endnu bedre i fremtiden.

Puhaa – man taber næsten pusten, og hvis man er en af dem, for hvem det ikke lige går så godt, så kan man lige så godt melde sig ud af kampen og blot iagttage alle dem, som blomstrer og høster frugterne og tilsyneladende har styr på det hele.

Men er disse mennesker så lykkelige, når det kommer til stykket, og hvilke signaler sender det til vores ungdom i dag, som vokser op i en verden, hvor kun det bedste dur, og modgang ikke er noget man regner med eller taler om.

Er det det liv vi ønsker for vore børn og for deres fremtid?

Når jeg møder unge i coachingforløb eller på mine kurser rundt om i landet, så er der ingen tvivl om, at mange af disse unge, har taget dette mind-set til sig, og når man udfordre dem, så er det ikke svært at finde ud af, hvor det kommer fra.

Mange af dem vil gerne være rige, berømte, succesfulde og modtage anerkendelse fra dem de færdes med og holder af.

Det er godt nok et stort mål, i så ung en alder, for vi taler om unge i 13-17 års alderen.

Og det er bestemt ikke fordi jeg har noget imod mål, uanset hvilken alder man måtte have. Tværtimod så er jeg meget fortaler for at have mål, men det kræver, at man har sig selv med i processen, kender sig selv, sine styrker og udfordringer, har et robust selvværd, er disciplineret og et godt netværk omkring sig, og det har mange af de unge, som jeg møder på daglig basis, slet ikke opnået endnu.

Jeg tænker så ofte på den gode gamle psykolog Abraham Maslow, når jeg arbejder med unge, som i tidernes morgen udviklede Maslows behovspyramide, som igennem 5 trin, fortæller hvordan vi udvikler os efterhånden som vores behov bliver opfyldt.

De fem niveauer er som følger, med de fysiske behov som de mest grundlæggende i bunden:

Behovet for selvrealisering
Behovet for anerkendelse, respekt og et stærkt selvværd
Behovet for kærlighed og relationer
Behovet for tryghed og sikkerhed
Fysiske behov

Maslow fortæller med modellen, at man kan ikke løfte sig selv til det næste niveau, før behovet på det nuværende niveau er opfyldt.

Det nederste niveau, det fysiske behov, er for de fleste unge i dag uden tvivl opfyldt, og mange unge får også behovet for tryghed og sikkerhed opfyldt, men når vi så kommer til de næste behov, så er der en hel del som ligger og kæmper, for at få disse behov opfyldt.

Behovet for sunde relationer, anerkendelse, respekt og selvværd.

Det er ofte de problemer jeg støder på, når jeg arbejder med unge mennesker.

Både de unge, deres forældre, skolen og omgivelserne generelt, har så meget fokus på selvrealisering, uddannelse og det gode liv, men overser, at rigtig mange unge slet ikke er udviklet til at have tanker for netop disse ting, og det er i høj grad med til at stresse de unge, og mange unge bryder sammen og får det skidt med sig selv.

At være uddannelsesparat handler om at være livsparat, og med livsparat mener jeg, at de har taget processen gennem de forskellige trin, i et tempo der er rigtigt for den enkelte unge.

Først gennem denne proces, kan de unge udvikle sig, til det hele menneske, som vi som forældre ønsker os for vore børn og unge.

Lad børn være børn og lad unge være unge, og brug tiden som forældre, på at udvikle de personlige og sociale kompetencer gennem små daglige udfordringer og samvær, for gennem denne personlige udvikling, bliver udviklingen af de faglige kompetencer både nemmere og sjovere, både for den unge selv, men også for dem som skal undervise de unge.

Alle unge har brug for personlig udvikling, og det burde være et obligatorisk fag i folkeskolen.

Disse tre kompetence-områder, de personlige kompetencer, de sociale kompetencer og de faglige kompetencer, er lige afgørende for at få det gode liv, der ligger og venter ude i fremtiden, for din søn eller datter.