Sådan påvirker FOMO teenagere og unge voksnes liv

“Du er virkelig gået glip af noget!” Denne sætning er måske den værste en teenager kan høre, og det skærer i hjertet mere end noget andet, hvis du siger denne sætning til en ung teenager. Faktisk – så er det noget der rammer en teenager så dybt og inderligt, at der ligefrem findes et ord for det, og det er et ord, som de fleste teenagere både kender og frygter, og som går lige i maveregionen, og det er ordet: FOMO.

Hvad betyder FOMO?

I al sin enkelhed, så står FOMO for “FEAR OF MISSING OUT” eller oversat til dansk “frygten for at gå glip af noget.” FOMO, refererer til den ubehagelige følelse, som en person får, når de indser, at de ikke deltager i en social begivenhed, enten fordi de ikke er blevet inviteret, eller fordi de bare ikke havde lyst til selv at deltage.

Typisk så giver FOMO de unge teenagere en oplevelse af, at de har en lav social status, altså at de ikke er noget værd. Denne tro kan igen skabe uro og en følelse af underlegenhed. Desuden er FOMO særlig almindelig hos mennesker i alderen 18 til 33. Faktisk så fandt en undersøgelse ud af, at omkring to tredjedele af mennesker i denne aldersgruppe, indrømmede at opleve FOMO regelmæssigt.

Derfor oplever unge mennesker FOMO

Historisk set, så har folk altid været bekymret over, hvor de står socialt. Men med fremkomsten af de sociale medier, er FOMO blevet et endnu større problem, især for unge mennesker, der tilsyneladende altid er online, og kontrollerer status opdateringer og indlæg fra deres venner hele tiden.

Så når unge teenagere, går glip af en fest, ikke tager med på en ferie med familien eller ikke deltager til skolefesten, så kan de hurtigt føle sig mindre cool eller mindre værd, end dem der deltog og slog alverdens festlige billeder op på de sociale medier efterfølgende.

I mellemtiden tyder al forskning på, at folk, der oplever FOMO, er mere tilbøjelige til at værdsætte og dyrke de sociale medier. Faktisk foreslår flere psykologer endda, at det er frygten for at gå glip af det ene eller det andet, som gør de sociale medie-platforme så succesrige. For eksempel hævder de, at det er FOMO, som driver de unge til at bruge enhver form for teknologi, for at lade andre vide, ikke kun hvad de gør, men også hvor sjovt det har det, på daglig basis.

Men det burde ikke komme som nogen overraskelse. Det er meget nemt for teenagere, at definere deres liv baseret på det, de ser online. Faktisk er det sådan, at det at se hvad ens venner slår op, kritisere eller like det, kommentere på hvad de andre gør eller laver, er hele drivkraften bag de sociale medier og en måde at måle sit eget liv op imod andres.

Hvad er konsekvenserne af FOMO?

Hvis du spørger en teenager, om vedkommende oplever en angst eller ubehag ved de sociale medier, så vil de fleste sige nej. Men hvad de ikke er klar over er, at hvis de er stressede eller bekymrede over, hvad det er de ser online, så oplever de sandsynligvis FOMO, især hvis de ofte er online.

Faktisk, er det sådan, at når teenagere og unge voksne lever deres liv gennem et virtuelt filter, så er de mere tilbøjelige til at opleve FOMO. Og med mindst 24 procent af teenagere online næsten konstant, bør det ikke være overraskende, at FOMO nærmest er en epidemi blandt teenagere og unge voksne.

Problemet er, at en endeløs bekymring for, hvad alle andre går og gør, kun får teenagere til at gå glip af deres eget liv, endnu mere. FOMO får faktisk folk til at fastholde deres opmærksomhed og fokus udadtil, i stedet for indadtil. Dette kan få dem til at miste deres fornemmelse af egen identitet og samtidig opleve, at skulle kæmpe med et lavt selvværd. Men værre endnu. Når de kæmper med FOMO, betyder det, at de er så fokuserede på, hvad andre gør, at de helt glemmer at leve deres eget liv.

En undersøgelse viste, at jo mere folk bruger Facebook, jo værre har de det fra minut til minut. Deres generelle følelse af tilfredshed lider og har det svært, fordi de føler et konstant behov for, at være forbundet med og følge med i, hvad andre går og gør. Samtidig viste en anden undersøgelse, at en tredjedel af alle mennesker, fik det værre mens de var på Facebook, alene af den grund, at de kunne følge med i andre menneskers liv, især hvis de kunne se andre menneskers feriebilleder.

I en anden undersøgelse sagde 60 procent af de unge deltagere, at de følte sig bekymrede, når de fandt ud af, at deres venner havde det sjovt uden dem. 51 procent sagde, at de følte sig bekymrede, hvis de ikke vidste, hvad deres venner foretog sig. Desuden siger forskerne, at der er en meget reel sammenhæng mellem antallet af timer brugt på digital teknologi og højere niveauer af stress og depression.

En anden undersøgelse igen sagde, at teenagere kan føle sig presset til at eksperimentere med stoffer og alkohol, for leve op til venner eller berømtheder, som de også følger på de sociale medier. En anden konsekvens af FOMO er distraheret læring såvel som distraheret kørsel. For eksempel så var teenagere med et niveau af FOMO, mere tilbøjelige til at kontrollere deres sociale medier i skoletiden og under kørsel med bil. Derudover var de også mere tilbøjelige til at skrive sms’er, mens de sad bag rettet.

Tips til at håndtere FOMO

En måde for teenagere til at håndtere FOMO på er, at øve sig på det man kalder for reframing.

Reframing er en mental øvelse, som er designet til at se og opleve forskellige situationer på en anden måde. Et eksempel kunne være: En god ven eller veninde møder ikke op til en aftale, og straks kan man få tanken om, at vedkommende enten ikke kan lide en eller måske hellere vil være sammen med nogle andre og mere interessante personer. Det er bestemt ikke en tanke, som fylder en med velbehag.

MEN – det kunne jo også være, at vedkommende er blevet forhindret, fordi han eller hun skulle på apoteket efter livsvigtig medicin til sin syge mor derhjemme, eller at vedkommende måske er kommet for sent til bussen og derfor først kommer lidt senere, eller måske er cyklen punkteret. Hvis det er den tanker der popper op i stedet for svigt, så er der nok en stor sandsynlighed for, at det er en hel anden og mere positiv følelse, som breder sig i kroppen. Når det kommer til FOMO, så kan det være yderst nyttigt at kunne ændre sine negative tankemønstre. Her er nogle måder, hvorpå din teenager kan begynde at reframe sin tankegang:

Gå på jagt efter de negative tanker

En af de ting, som teenagere kan gøre, for at håndtere FOMO er, at undersøge og spore deres negative tanker og følelser i en dagbog eller i et word dokument. Det giver dem mulighed for at observere, hvor ofte de føler sig negativ til mode og har dumme tanker om dem selv eller deres liv.

Nøglen er simpelthen, at holde styr på, hvor ofte de oplever disse negative tanker og følelser og så skrive ned, hvad det foretog sig, da disse tanker opstod.  Efterfølgende kan de så analysere dagbogen eller word dokumentet, for at se, om der er et mønster, eller flere, som måske styre disse negative tanker, og så prøve at finde ud af, hvad det er der skal til, for at ændre disse mønstre, så de negative tanker, om en selv, ikke er med til styre ens tanker og måske gøre livet mere trist og negativt, end det rent faktisk er.

Erstat de negative tanker med nogle mere positive

At gå på jagt efter de negative tanker, giver din teenager mulighed for, at genkende og blive klar over, hvad det er for negative ord og sætninger, som han eller hun går og siger til sig selv. Når de så bliver bevidste om, hvad det er de går og gentager overfor sig selv, op til flere gange dagligt, kan de begynde at erstatte og omdirigere deres tanker og erstatte dem med positive ord og sætninger i stedet for.

Planlæg pauser fri fra de sociale medier, og gør noget helt andet

Naturligvis kan teknologien være en naturlig kur imod FOMO. Men bare at skifte telefonen til “slukket” eller “ikke forstyrre” sletter ikke de følelser, som FOMO forårsager. Teenagere kan stadig bekymre sig om, hvad det er de går glip af, selvom de slet ikke er på de sociale medier.

Nøglen er simpelthen at slukke for teknologien og så gøre noget helt andet såsom at læse en bog, gå en tur, bage cookies – eller andet, som kan få en teenager til at fokusere på andet end de sociale medier. En anden mulighed er at planlægge bestemte tidspunkter hver dag, til at tjekke de sociale medier. Ved at gøre dette, er din teenager ikke limet til sin skærm og er derfor mere produktiv, fordi de sociale medier kun bliver tjekket på bestemte tidspunkter hver dag, i stedet for at skulle tjekke den uendelige strøm af opslag, der findes hele tiden på eksempelvis Instagram.

Vær realistisk i forhold til tilgængelighed

Motiver din teenager, til at erkende, at han eller hun kun har begrænset tid og derfor ikke kan være overalt og gøre alt. Af samme årsag, vil der naturligvis være fester eller andre begivenheder som din teenager ikke kan deltage i. Men det betyder ikke, at din teenager nødvendigvis går glip af noget. Billeder kan snyde. Og selv om det ser ud som om at din teenagers jævnaldrende hygger sig og har det fantastisk, er det slet ikke sikkert, at det er tilfældet.

At din teenager ikke var i stand til at deltage i det ene eller det andet arrangement, må aldrig påvirke din teenagers syn på sig selv. Du må sikre dig, at din teenager ikke lever i troen på, at hans eller hendes liv er kedeligt og at der aldrig sker noget sjovt i hans eller hendes liv.

Praktiser Mindfulness

Mindfulness er en øvelse, hvor man lærer at fokusere koncentreret på, hvad det er man gør i øjeblikket. Uanset om det er noget så almindeligt som at nyde et karbad eller gå en tur i skoven, så er målet med mindfulness at man fokuserer helt og holdent på, hvad det er man foretager sig netop nu.

For eksempel, hvis man hygger sig i karbadet, så kan man fokusere på vandets temperatur, hvordan kroppen er omsluttet af badevand, duften af de æteriske olier, som man måske har tilført badevandet, eller lyden af vand der løber ud af hanen. Med andre ord, så fokuserer man så intensivt på det der er lige omkring en, at der ikke er plads i hjernen til bekymringer og følelser af angst.

Det sidste ord

Mind din teenager om, at selvom han eller hun måske kan se alle disse fantastiske billeder med smilende ansigter i højt humør, så viser deres venner og bekendte, eller folk i al almindelighed, kun deres allerbedste billeder online, og de deler kun begivenheder og aktiviteter der er viser, at de har det godt, har styr på livet og omgås de rigtige mennesker. Men når livet er svært og humøret er i bund, så kommer der sjældent en update fra de selv samme mennesker.

I stedet for at sammenligne sig selv med disse billeder, så opfordr dem til at kigge deres Instagram, Snapchat og Twitter igennem med et kritisk øje. De skal huske på, at selv om det ser ud som om, at deres jævnaldrende kan have det mest fantastiske liv, så har de med garanti lige så mange aftener, hvor de keder sig hjemme foran Netflix eller deres X-box. Ingen lever et perfekt liv, selvom de sociale medier bestemt gør det muligt for dem, at lade som om, at det er det de gør.